- Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg, Denmark
- Tel: +4544606629
- support@uvdata.dk https://www.uvdata.dk/kontakt/
- https://www.uvdata.dk/
UVdata A/S
Om UVdata
UVdata A/S blev etableret i 2004, men har rødder tilbage til midten af 90’erne, hvor vi begyndte at arbejde med udvikling af systemer til ungdomsvejledning. Virksomhedens hovedbeskæftigelse har altid været den offentlige sektor, og det er vores strategi at levere administrative såvel som selvbetjeningsløsninger til børne- og ungeområdet, hvor vi i dag er til stede i samtlige landets kommuner. Virksomheden arbejder agilt med udvikling af platforme, som kan tilpasses, driftes og udvikles i overensstemmelse med kundernes behov.
I februar 2013 overtog den ATP-ejede teknologifond Via Venture Partners, sammen med flere af UVdatas medarbejdere, aktiemajoriteten i virksomheden. I november 2013 blev virksomheden yderligere udbygget med købet af Dansk Skoledata ApS, og blev således leverandør til over 200 frie grundskoler og efterskoler.
I 2016 blev UVdata opkøbt af KMD, og sammen er vi nu Danmarks største digitale uddannelseshus. UVdata bliver en integreret del af KMD’s uddannelsesforretning.
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD’s forretning udspringer af egen softwareudvikling. I over 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største it-systemer.
-
UVskole
- Elevadministration og økonomi samlet ét sted
UVskole samler elevadministrationen og økonomi i et overskueligt brugervenligt system, hvor data kun skal vedligeholdes ét sted. UVskole er målrettet de frie skoler, som gør hverdagens opgaver lettere og sikrer sammenhængende arbejdsgange på tværs af elevadministration og økonomi.
Med samling af alle administrative oplysninger om elever og forældre gør UVskole hverdagens opgaver lettere og sikrer sammenhængende arbejdsgange på tværs af elevadministrationen og økonomi. Mange af de oplysninger der indtastes i elevadminstrationen, bruges også i økonomimodulet. F.eks. når familien sættes op i elevadministrationen, så bliver der automatisk beregnet søskendemoderation i økonomi-modulet. Samtidigt vil integrationen mellem elevadministrationen og økonomi automatisere en lang række af de ellers komplekse og tidskrævende administrative processer. Dette betyder at data som tidligere skulle håndteres manuelt, nu kan flyde mellem systemerne og sikre jer et unikt overblik over jeres elevadministration og økonomi.
Adgang til dedikeret support
Vores konsulenter beskæftiger sig udelukkende med de frie skoler og kender til skolernes arbejdsgange og problematikker. De har stor indsigt i de løsninger, vi supporterer, og ved hvad løsningen betyder for jeres arbejdsgange.
Kom nemt og sikkert igang.
Vi slipper jer ikke før I er godt i gang:
- Ved overgangen til UVskole laver vi i fællesskab den nødvendige opsætning så i kommer godt i gang.
- Ved opstart ydes undervisning i systemet.
- Løbende opfølgning fra vores support team indtil i er sikkert i gang.
Kontakt os og hør mere.
Så får du det fulde indblik i alle de fordele og muligheder, som UVskole kan give netop dig og din skole.
Owner -
Brobygning. NET
- Webbaseret administrationsværktøj
Brobygning. NET er et webbaseret administrationsværktøj, som gør det muligt for ungdomsuddannelserne at oprette tilbud til brobygning og præsentationskurser på nettet.Alle kurser i en given region samles i et interaktivt kursuskatalog. I kataloget kan elever og forældre læse om de enkelte forløb, se i hvilke uger de finder sted og linke videre til udbydernes hjemmesider. Har Ungdommens Uddannelsesvejledning adgang til www.MinVejleder.dk , er der endvidere mulighed for at slå sin personlige vejleder op.
For vejledere er det muligt at logge ind i en lukket del, hvor der kan foretages tilmeldinger til kurserne – ønsker man at arbejde med prioriteter er dette også muligt. Desuden kan de se status på kurserne og når kurserne har været afholdt, kan man se de kommentarer, som ungdomsuddannelsen evt. har skrevet om en elev – bl.a. tilbagemelding om, om eleven er mødt. Dette gøres i den del, vi har kaldt kontaktbogen. Elevens skole har også mulighed for at logge ind og læse i kontaktbogen.
Ungdomsuddannelserne har som nævnt mulighed for at lægge kurser på portalen, men samtidig har de også mulighed for at trække elektroniske lister over tilmeldingerne ud af systemet.Listerne kan leveres i et åbent dataformat.
Brobygning. NET indeholder også en koordineringsdel. I koordineringsdelen foretages der en endelig fordeling af, hvilke elever som er tilmeldt hvilke hold. I tilfælde af overbooking kan koordinator let flytte eleven til dennes 2. prioritet. I brobygningsregion udpeges der et begrænset antal personer, som skal stå for at koordinere brobygningsholdene – typisk 1-2 personer.
Sammenhængen til UVdatas vejledningssystemBrobygning. NET og koordinatordelen er tæt integreret med UVdatas vejledningssystem. Følgende fordele kan opnås:
- Vejlederne kan tilmelde direkte til kurserne i Brobygning.net og skal altså ikke lære endnu et program at kende for at kunne tilmelde på tværs af UU-centre.
- Alle hold fra Brobygning. NET overføres automatisk til UVvej, så der opnås en samlet historik over elevens vejledningsaktiviteter.
- Elevdata skal ikke genindtastes, da disse kan overføres fra de enkelte vejledningssystemer til Brobygning. NET.
DanishDenmarkOwner -
MinVejleder.dk
- Webservice til Ungdommens Uddannelsesvejledning
MinVejleder.dk er en webservice til Ungdommens Uddannelsesvejledning, som gør det muligt for elever at finde frem til deres personlige UU-vejleder, samt deres vejledningsteam.
Webservicen som kan kaldes af eksterne systemer og websiden minvejleder.dk, hvor eleven skal vælge kommune, indtaste CPR-nummer og sit fornavn for at finde frem til sin vejleder. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan implementere websiden til deres normale layout på deres hjemmeside, ved at kalde webservicen direkte, eller man kan tilgå løsningen direkte. Hvis man har indsat billeder i UU’s administrative system, på de enkelte vejledere, bliver disse vist, når en ung søger efter sin vejleder.Ydermere kan den unge indtaste mobilnummer og e-mailadresse, hvorefter disse oplysninger bliver gemt/opdateret i Ungdommens Uddannelsesvejlednings adm. system UVvej.
DanishDenmarkOwner -
MinUddannelse
- En læringsplatform
MinUddannelse er en læringsplatform, hvor mål, elevplaner, årsplaner, ugeplaner, opgavestyring og forløbsafvikling hænger sammen på meningsgivende og intuitiv vis. MinUddannelse rummer desuden et ledelsescockpit, hvori skolens ledelse og kommunen kan få et overblik over brugen af værktøjet, antallet af uddannelsesparate elever mv.
I årsplanen i MinUddannelse kan der oprettes læringsforløb med tekst, billeder, videoer, opgaver eller links til analogt materiale. Til de enkelte læringsforløb kan man vælge mål fra Fælles Mål og hente forslag til læringsmål fra EMU-portalen. Færdige forløb samles i et fælles bibliotek, hvor man kan finde inspiration hos en kollega på skolen eller i resten af kommunen.
Ugeplanen i MinUddannelse formes ud fra de læringsforløb, som ligger i årsplanen. I ugeplanen kan der lægges opgaver ud, som eleverne kan besvare med afleveringer. Undervisningsforløb, opgaver og afleveringer samles i digitale ’hæfter’, som både lærere, elever og forældre altid har adgang til. Undervejs i forløbene vil arbejdet med læringsmål og vurderinger på Fælles Mål automatisk sive ud i elevprofilen og dermed skabe en dynamisk elevplan, som altid er samstemt med det arbejde, som finder sted i klasseværelset.
Trådene samles i elevprofilen, hvor læringsmålene, vurderingerne på Fælles Mål og en illustration af elevens alsidige udvikling vises. Her er der også mulighed for at vurdere Fælles Mål, lave en EAU-vurdering, og det er også her, man som lærer, elev og forældre kan se karaktergennemsnit, fravær, uddannelseshistorik mv.
MinUddannelse siger dermed farvel til elevplanen som en afkoblet administrativ opgave, og goddag til den aktuelle elevplan, som formes løbende med afsæt i klasserummet og elevens hverdag.
Vi har desuden:
√ Integration til Google Apps
√ Integration til Office365
√ Direkte videosøgning via SkoleTube
√ Direkte søgning via bibliotekernes fælles databrønd
√ Direkte billedsøgning via Flickr
√ Adgang til at hente læringsmål ind direkte fra EMU-portalen
√ Kobling af individuelle læringsmål med de nye forenklede Fælles Mål
√ Opdateret visning af karakterer og fravær for både elever, forældre og lærere
√ Login via UNI-Login , nemID eller UV-login og indgang gennem Skoleintra for lærere
DanishDenmarkOwner -
UVvej
- Uddannelsesvejledning
UVdatas vejledningssystem samler trådende for Ungdommens Uddannelsesvejledning.Programmet har en overskuelig og moderne brugerflade, der gør det nemt at lave IT-understøttet vejledning.
UVvej kan anvendes som en Windowsbaseret løsning eller via web/app. Dermed har du altid adgang til de nødvendige oplysninger, hvad enten du er på farten med din iPad, låner en computer på skole eller anvender din PC.
I UVvej er der indbygget et komplet praktikmodul kaldet UVpraktik. I UVpraktik kan du oprette erhvervspraktikformidlinger til elever i grundskolen og unge udenfor grundskolen. Modulet tillader dig at gemme oplysninger om virksomheder og brancher til fremtidig brug. Det er altså ikke kun selve formidlingerne, der kan ses her.
UVvej har desuden statistikmuligheder gennem sitet mitUU.dk Herigennem kan du få et statistik overblik over de vigtigste nøgletal, samt skræddersyede rapporter og statistikker. Disse kan desuden leveres direkte til udvalgte mailadresser, som Excelark – klar til brug, komplet med grafer osv. MitUU.dk kan altså hjælpe UU til nemt at underbygge effekten af vejledningsindsatsen med relevant data og statistik.
Af fordele kan bl.a. nævnes:
- UVvej håndterer både ungevejledning og grundskolevejledning.
- Der er mulighed for at have en fleksibel struktur med hensyn til vejledertildeling mv.
- Systemet kan håndtere uddannelsesplaner og samtaleark
- Uddannelsesplanerne kan overføres til Optagelse.dk
- Der kan designes egne udskrifter
- Facebook integration
- Adviseringsmodul – nem oversigt over hvilke elever/unge der kræver indsats lige nu
- Webadgang
- Dataudtræk til mail eller web
- Der kan laves erhvervspraktikformidling i UVpraktik
- Der kan laves fleksible lister i Excel
- Der er integration til en lang række eksterne systemer – her kan nævnes EASY-A, LECTIO, Ludus osv.
- Der kan indlæses data fra Tilbagemelding.dk samt elevsystemerne KMDElev, TEA og TEA Privat
- Systemet rummer stærke statistikmoduler
- Systemet anvender UU-lederforeningens underplaceringer
DanishDenmarkOwner -
DSA-LØN
- Et intelligent system til lønadministration
Administration af skolens lønopgaver udgør en betydelig faktor i skolens økonomi. Samtidig er det ofte en meget omfattende og kompliceret opgave at varetage korrekt og effektivt. Forskellige overenskomster, ancienniteter, lokalaftaler, pensionsaftaler, ”skæve” tidspunkter for til- og fratrædelser mv. koster tid og efterlader stor risiko for at begå fejl i indtastninger og beregninger. Sådan behøver det ikke at være.
DSA-Løn automatiserer en lang række af de ellers komplekse og tidskrævende processer – det giver dig en række helt klare fordele. DSA-Løn gør det sikkert, gennemskueligt og effektivt. Systemet er fleksibelt og kan sættes op til at tage højde for alle tænkelige varianter inden for løn, pension mv.
Adgang til dedikeret support:
Støder du på problemer eller har brug for hjælp når du arbejder i systemerne, så sidder vores dedikererede konsulenter klar til at give personlig support ved telefonen eller gennem din skærm (via TeamViewer) i vores supportsystem. Vores konsulenter beskæftiger sig udelukkende med de frie skoler og kender til skolernes arbejdsgange og problematikker. De har stor indsigt i de løsninger, vi supporterer, og ved, hvad løsningen betyder for jeres arbejdsgange.
Kom nemt og sikker igang.
Vi slipper jer ikke før I er godt i gang:
- UVdata leverer et færdigt system, der indeholder jeres medarbejdere, løndele, kontoplan mv.
- Ved opstart ydes undervisning i systemet.
- Løbende opfølgning fra vores support team indtil I er sikkert i gang.
DanishDenmarkOwner -
UV-Integrator
- Online snitfladeudtræk
NT-server til levering af data fra UVdata’s vejledningssystem UVVej til andre kommunale systemer. Systemet gør det muligt for kommunen at danne online-snitfladeudtræk direkte fra UVdatas vejledningssystem til andre kommunale systemer.
Programmet kan opsættes til at levere:
- den ønskede snitflade, der er udviklet i samarbejde med kommunen
- det ønskede tidspunkt for levering af data
- og på den ønskede lokation
UV-Integrator er udviklet efter principperne om service-orienteret-arkitektur (SOA) og kommunikerer med UVdatas centrale driftsmiljø ved hjælp af Windows Communication Foundation (WCF).
Al kommunikation i forbindelse med overførsel af data foregår krypteret ved hjælp af SSL-certifikater samt .NET bindingen net.tcp. For at få adgang skal kommunen sikre følgende: Adgang til udgående forbindelser på uv-integrator.dk på TCP-port 8001 og 8002
DanishDenmarkOwner -
tilbagemelding.dk
- Portal
Portalen tilbagemelding.dk har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for efterskoler, specialskoler, VUC, SOSU, Gymnasier og HF samt produktionsskoler at give tilbagemelding til kommunerne eller Ungdommens Uddannelsesvejledninger. Samtidig skal skolerne ikke bruge tid på at finde ud af, hvorvidt tilbagemeldingen skal sendes til UU eller til elevforvaltningen.
Skolerne har en underretningspligt overfor kommuner/UU-centrene, når en elev starter eller slutter. Ligeledes skal der underrettes, hvis en elev rejser midt i en periode eller en ny elev starter senere.
I forbindelse med tilbagemeldingen er det muligt for skolen at knytte en kommentar til udmeldelsen, hvis dette er relevant. Kommentaren vil efterfølgende kunne læses af elevens UU-vejleder.
Tilmelding til tilbagemelding.dk foregår ved indsendelse af bestillingsformular som du kan finde under downloads.
DanishDenmarkWeb PortalsOwner